Jeg ved godt, det er lang tid siden, jeg har skrevet noget om vores Boulder-liv. Det er der flere grunde til:

1. Efter solformørkelsen oplevede vi meget lidt (kun hverdag med indkøb osv.) og jeg tænkte at vi lige skulle akkumulere nogle oplevelser, før jeg ville fortælle jer om dem.
2. Stefans forældre har været på besøg, så i den periode var der slet ikke tid til at skrive (her akkumulerede vi oplevelser).
3. Katla sover kun én lur nu, så opvask, oprydning, tøjvask og andre praktiskheder (der skal jo også helst være lidt tid til Netflix) kan nu kun foregå på et tidspunkt i løbet af dagen.
4. Jeg har fået en ny hobby! (Ud over kor som er rigtig sjovt og går rigtig fint selvom jeg synger alt-stemmen)

Men nu skal jeg nok fortælle lidt. For vi har oplevet nogle ting og vi har faktisk fået en rigtig fin hverdag op at køre. Boulder er et skønt sted. Hvis jeg havde et job, så kunne jeg faktisk godt forestille mig, at vi kunne bo her mere permanent. Vejret er godt, naturen er smuk og der er en masse ting at lave for små Katla’er. Vi (Katla og jeg) har måske endda fået nogle venner (mor+baby), men det er lidt for tidligt at sige endnu. Men vi arbejder på sagen i hvert fald.

Før jeg skriver nogle indlæg om vores (ekstraordinære) oplevelser, så starter jeg lige blidt med nogle hverdagsting. Katla og jeg tilbringer næsten hver dag på det lokale offentlige bibliotek. Det er et stort og forholdsvist nyt sted med en kæmpe børneafdeling. Hver dag er der oplæsning af bøger – nogle gange om ugen med musik – og der er fyldt med børn i alle aldre. De har nyt og anderledes legetøj og Katla elsker at gå rundt langs bogreolerne og gemme sig.

Det har vist sig at Katla er en baby der stikker af. Hun løber væk og kigger ikke tilbage. Og hun elsker at hilse på andre mennesker. Specielt hilser hun gerne på folk der spiser noget. Måske er hun heldig at de deler med hende? Ofte er hun heldig. Men nogle gange får hun bare de store børn til at græde, når hun prøver at snuppe deres snacks.

Der er mange gengangere på biblioteket og vi kender efterhånden en del af nanny’erne (dem er der rigtig mange af), mødrene og børnene. Det er her vi har mødt vores potentielle venner: En mor og hendes lille søn på 9 måneder. Indtil videre har vi mødtes med dem to gange uden for biblioteket. En gang på en lokal café og en anden gang på en lille gård uden for byen. Så…det er lidt spændende!

Katla er blevet ret god til at gå. Så god, at man godt kan gå en lille tur med hende uden at medbringe en klapvogn. Det går langsomt fordi alle sten (og alt andet) skal undersøges, men man kan godt gå en tur rundt om blokken, hvor hun går selv hele vejen. Det er ret hyggeligt.

Vi har haft 30 grader det meste af tiden siden vi kom, men nu er det pludselig blevet koldt – sådan omkring 10 grader. De indfødte siger at vejret plejer at vi blive godt igen.

I går øsede det ned hele dagen. Vi måtte ud i det. Turen blev dog ikke så lang og Katlas sokker var meget våde, da vi kom hjem igen.

Når Katla endelig sover sin ene lur, så er jeg begyndt at hækle! Indtil videre har jeg kun hæklet én slags ting, men til gengæld har jeg hæklet tre af dem og jeg er igang med en fjerde. Jeg regner med at udvikle mit repertoire, når jeg er færdig med den hue jeg har gang i lige nu. Jeg har aldrig hæklet før, men jeg har opdaget, at jeg bedre kan lide at hækle end at strikke. Det er som om, jeg er bedre til at holde styr på en løkke og en pind end mange løkker og to pinde.